I sin anmeldelse på Linkedin, Facebook og Instagram skriver Martin Einfeldt:
”Vi havde to bøger med på efterårsferie, og de skriger på en sammenligning. Begge bøger handler om kvinder sidst i 30’erne som skal bære noget ubærligt.
Alle kender Katherine Diez’ selvbiografi fra det kulturelitære overdrev ”I egen barm” (2024), også uden at have læst den. Ingen kender Pia Ravn Jensens roman ”Hvis månen falder ned” (2023) fra den virkelige verdens Herlev, København, Vestjylland og Rigshospitalets lukkede afdeling.
Katherine Diez’ bog er sjusket, overfladisk og svælger i kendte personer, klicheer og selvmedlidenhed. Det gjorde det umuligt for mig at have medlidenhed med hovedpersonen.
Pia Ravn Jensens bog er side efter side med blændende skarpe iagttagelser af familiers og venners relationer, og hvordan mennesker manipulerer og skader hinanden og ofrer sig for at hjælpe hinanden. Jeg blev trukket dybt og overbevisende ind i de medvirkendes sansninger, oplevelser, reaktioner og replikker og fik medlidenhed med både helte og skurke.
”I egen barm” er kedelig, selv om den fortæller en kulørt historie fra en verden de færreste af os har adgang til. ”Hvis månen falder ned” går under huden og er ikke til at lægge fra sig.
Diez’ bog ender måske med at sælge over 50.000 eksemplarer. Pia Ravn Jensen er selvudgiver og skal være glad hvis hun sælger over 50 eksemplarer. Verden er uretfærdig. Hvis den tidligere litteraturanmelder Katherine Diez havde fået disse to bøger til anmeldelse, ville hun klart have anbefalet ”Hvis månen falder ned” frem for den anden.
Det gør jeg også.”